Hvilke udfordringer kan supermangfoldighed være med til at løse? Dansk erhvervsliv oplever stigende internationalisering, mangel på arbejdskraft kombineret med vækst samt øget teknologisering. I 2016 fandt 336.840 udenlandske statsborgere vej til danske arbejdspladser. Det er en stigning på næsten 45 procent siden 2008, og udenlandske statsborgere udgør nu 12 procent af den samlede arbejdsstyrke. Ændring af befolkningssammensætningen med de store ’68-generationer på vej mod pension og mindre generationer til at overtage, kombineret med vækst, betyder, at dansk erhvervsliv oplever stigende mangel på arbejdskraft. Teknologisk udvikling ændrer dertil arbejdets organisering og indhold radikalt. Ikke kun i højteknologiske brancher – selv arbejdsintensive, lavteknologiske brancher, som fx servicebranchen, påvirkes af stigende automatisering og professionalisering af jobfunktionerne. Servicebranchen bliver som andre brancher påvirket af internationalisering, vækst, mangel på arbejdskraft samt øget teknologisering. Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik (2018) udgør indvandrere knap 30 procent af de ansatte på landets restauranter, slagterier og blandt tog- og buschauffører, mens de udgør 45 procent af medarbejderne hos hovedstadens rengøringsselskaber, hvilket for 20 år siden var knapt 10 procent. Denne supermangfoldighed, som karakteriserer servicebranchen, forventes at stige grundet mangel på arbejdskraft: Bl.a. har 26 procent af rengøringsfirmaerne svært ved at besætte stillinger, hvilket er en stigning fra 15 procent i 2014 (Holck, 2018b). Internationalisering Vækst og arbejdskraft- mangel Teknologisering Kamilla Kuniewicz, ISS Danmark Figur et: Udfordringer på det danske arbejdsmarked Supermangfoldighed har, til trods for hvad man måske kunne forvente, givet ISS velfungerende samarbejdsrelationer og udviklet organisationen. Denne rapport viser, hvad en supermangfoldig virksomhed som ISS kan lære os i forhold til at udvikle vores organisationer til at udnytte de nødvendige og åbenlyse fordele, der er ved at arbejde med og på en multikulturel arbejdsplads på et globaliseret arbejdsmarked. Proprietary information ISS World Services A/S - Copyright © 2018 3
Download PDF file