Resumé Virksomheder med den mest mangfoldige ledelse tjener i gennemsnit 12,6 % -point mere end virksomheder med lavest mangfoldighed i ledelsen. Samtidig tjener de mest mangfoldige virksomheder i gennemsnit 5,7 % -point mere end deres konkurrenter. Baseret på data indsamlet af PwC har ISS og proacteur stillet skarpt på mangfoldighed i danske virksomheders ledelseslag. I en unik undersøgelse er danske virksomheder blevet rangordnet efter, hvor mangfoldige deres ledelser er efter fire mangfoldighedskriterier; køn, etnicitet, aldersspredning og anciennitet. Undersøgelsens tre konklusioner er: • Meget mangfoldige ledelser skaber markant højere bundlinje. • Mangfoldighed kan anvendes som et middel til at opnå forretningsmæssige mål. • Der er fortsat et stort uudnyttet forretningsmæssigt potentiale i danske ledelser i forhold til mangfoldig sammensætning. Et kig ud over det danske mangfoldighedslandskab blandt ledelserne i danske virksomheder viser blandt andet, at køn og etnicitet stadig er to parametre, der bør arbejdes med, hvorimod aldersspredningen og anciennitetsfordelingen er bedre. Der viser sig også store forskelle brancher imellem, hvor specielt medicinalindustrien har en høj mangfoldighed i deres ledelser, hvorimod bygge- og anlægssektoren samt bilbranchen har en relativt lav mangfoldighed. ISS service team Proprietary information ISS World Services A/S - Copyright © 2016 3
Download PDF file